Tori Amos


Engang var min hjemmeside "nyt om Tori Amos", men med tiden kom der mange meget bedre hjemmesider om samme, og min tid blev knap, så derfor endte det med denne relativt korte personlige beretning

Hvem er Tori Amos?

  • Amerikansk sanger, sangskriver og pianist født 22. august 1963 og døbt Myra Ellen Amos.
  • Hun bliver ofte kaldt Kate Bush´ elev
  • Tori Amos har udgivet mange soloalbums og hendes popularitet er steget i takt med udgivelserne.
  • Tori Amos er både elsket og hadet for sin nøgne intensitet, sin snirklede musikalitet og sin metaforiske poesi af mange overalt på kloden.
  • Hun beundres for sine uortodokse sange med tekster om vold, sex, religion, død, glæde, femininitet, maskulinitet mens andre hader hende, både som musiker, tekstforfatter, performer og som et mediefænomen, bl.a. fordi hun nægter at holde kæft med, hvad forskellige ting i hendes liv har betydet det har betydet for hende
  • Det kan dels bevises ud fra de utallige mængder af hjemmesider der er dedikeret til hende og udfra hendes pladesalg.

    Albums
    (Y Kant Tori Read)
    Little Earthquakes (1992)
    Under The Pink (1994)
    Boys For Pele (1996)
    From The Choirgirl Hotel (1998)
    To Venus And Back (1999)
    Strange Little Girls (2001)
    Scarlets Walk (2002)
    Tales of a Librarian (2003)
    Welcome to sunny florida (2004)
    The Beekeeper (2005)
    The original Bootlegs (2005)
    Fade to red - dvd (2006)
    A piano - the collection (2006)
    American Doll Posse (2007)
    Live at Montreaux 1991/1992 (2008)
    Abnormally Attracted To Sin (2009)
    MIdwinter Graces (2009)
    Night of Hunters (2011)
    Gold Dust (2012)

    Joske om Tori Amos
    Jeg begyndte at høre TA på opfordring af en af mine pennevenner
    (der i øvrigt havde en fantastisk evne til at formulere sig skriftligt),
    hvorefter jeg i utallige tilfælde har opfordret andre til at give TA en chance. Jeg fik af hende tilsendt et bånd med debuten Little Earthquakes , hvorefter jeg selv med møje og besvær fik opstøvet Under The Pink indeholdende det mindre hit "Cornflake girl".

    Siden hen betalte jeg i første omgang 180 kr. for mit første eksemplar af Little Earthquakes. Derefter gik CD´en i stykker på trods af utallige løfter om, at dette ikke kunne ske, hvorefter jeg i en alt for lang periode måtte nøjes med mit bånd, idet CD'en ikke var til at opdrive. I dag har jeg naturligvis erhvervet mig den igen, men hvem har ikke det i disse mid price tider?

    Senere udkom Boys for Pele der udmærkede og udskilte sig ved at være langt mere eksperimenterende end de to forrige albums.
    Sangen Blood Roses faldt straks i min smag og blev for mig en slags kultsang. Denne plade levede jeg højt på i lang tid og fik i mellemtiden omvendt en hel del mennesker til at kunne lide Tori Amos. At omvende folk, havde jeg vist mere eller mindre forsøgt på, siden jeg slav faldt pladask for den herlige stemme og musik.
    Men på dette tidspunkt, hvor Armand Van Helden efter min mening 
    brutalt misbrugte "Proffesional Vidow" og fik et rimeligt stort dancehit ud af det, var Tori Amos efterhånden ved at miste sin kultstatus i Danmark, idet flere og flere fik kendskab til musikken, samtidig med at folk stadigvæk havde svært ved at forholde sig til den til tider ikke særligt lettilgængelige musik.

    I 1998 udkom således From the Choirgirl Hotel, der om muligt er endnu mere eksperimenterende end den forrige plade, hvilket jeg personligt mener er en skam, da Tori Amos' stemme indimellem "bliver væk" i al denne instrumentering samtidig med, at det derfor også bliver sværere at høre hendes fantastiske klaverspil.

    Engang i efteråret 1998 fik jeg således min første bootleg foræret af min daværende kæreste, og jeg må sige, at det var fedt at få nogle andre numre end de ordinære at høre. Ved juletid 1999 købte jeg selv endnu en bootleg hvor bl.a. en fortolkning af Nirvanas "Smells like teen spirit" indgår.

    Da To Venus and back udkom i 1999, må jeg sige, at cd'en først ikke helt levede op til mine forventninger, men jeg har siden erfaret, at cd'en bliver bedre og bedre for hver gennemlytning. Live cd'en var jeg fra første færd helt vild med. 

    Jeg er i almindelighed typen, der primært lytter til musikken for dennes skyld og ikke i særlig høj grad teksterne. Hvis man har sat sig ind i Tori Amos' sangtekster eller forsøgt derpå,
    vil man vide, at de bestemt ikke er lige lette at fortolke. Men i det hele taget synes jeg netop Tori Amos tekster skiller sig ud ved ikke at være lettilgængelige, med al respekt for verdens andre sangskrivere, som absolut ikke skal undervurderes.

    Jeg tror, grunden til, jeg alligevel interesserer mig en smule for Tori Amos tekster, skal findes i, at hun for mig altid har og altid vil fremstå som en fremragende kunstner. Det var helhedsindtrykket, ærligheden, trofastheden, de bizarre temaer og ikke mindst hendes mod til at sige, hvad hun mene, der fik mig til at blive forelsket i musikken

    Koncerter
    Jeg har været til fem koncerter med Tori Amos
    Søndag d. 19/6 2005 Falkoner Salen 
    Onsdag d. 13/6 2007 Falkoner Salen
    Søndag d. 20/9 2009 Operaen
    Fredag  d. 21/10 2011 Det Kongelige Teater Gamle Scene
  • Lørdag  d. 22/10 2011 Det Kongelige Teater Gamle Scene

    Alle fantastiske oplevelser!